Lån penge - MONEYBANKER
Oversigt over økonomiske termer - En overskuelig hjælperessource

  • Afdrag

    Afdraget er det beløb, som restgælden falder med hver termin, når man har betalt ydelsen. Det er altså den del af ydelsen, som nedbringer ens gæld.

  • Afdragsforløb

    Afdragsforløbet vises i en såkaldt amortisationsplan. Dette er en oversigt over alle terminer i hele lånets løbetid. Oversigten viser, hvor meget der til hver termin skal betales i rente og bidrag, afdrag, ydelse før og efter skat, samt hvor meget restgælden efter hver ydelse er på.

  • Afdragsfrihed

    Hvis man vælger et lån med afdragsfrihed i et antal år, betyder det, at ydelsen de første år, hvor der er valgt afdragsfrihed, kun består af rente og bidrag. Man afdrager altså ikke på sin gæld, hvorfor restgælden forbliver den samme. På boliglån tilbydes der afdragsfrihed i op til 10 år.

  • Andelsboliglån

    Et andelsboliglån er en type lån, der henvender sig til de bankkunder, som gerne vil låne penge til at finansiere et andelsboligkøb. Et andelsboliglån er reelt set et banklån og udbydes derfor udelukkende af bankinstitutter. Som låntager af et andelsboliglån siger man således også ja til de samme låne- og rentevilkår, som karakteriserer banklån. Sammenlignet med et realkreditlån er andelsboliglånet ikke lige så fleksibelt og fordelagtigt, for når man køber en andelsbolig bliver man reelt set ikke boligejer, men har blot tilkøbt sig en brugsret i andelsboligen. Derfor er det også mere risikofyldt for pengeinstitutter at låne penge ud til andelsboligkøb sammenlignet med ejerboligkøb.

    Generelt er andelsboliglån karakteriseret ved et højere renteniveau sammenlignet med realkreditlån, og derudover er det kun muligt at vælge en variabel rente på sit lån, hvilket betyder, at rådighedsbeløbet i den private økonomi skal være stort nok til at kunne dække eventuelle udsving i renten. Ellers er der mange fordelagtige lånevilkår forbundet med et andelsboliglån, da mange udbydere for eksempel tilbyder rentesikkerhed til deres kunder. Rentesikkerhed giver låntager mulighed for at fastlåse renten i kortere eller længere perioder ad gangen – perioderne varierer fra bank til bank, men typisk kan man vælge at fastlåse renten i mellem et år og op til omkring fem år ad gangen. Derudover kan man vælge en lang løbetid på sit andelsboliglån, typisk op til 30 år, og mange banker tilbyder endda også afdragsfrihed på deres andelsboliglån. Afdragsfrihed betyder, at låntageres månedlige ydelse er forholdsvis lav, da der ikke skal betales afdrag, men blot renter og øvrige lånegebyrer.

  • Annuitetslån

    Et annuitetslån er kendetegnet ved at have lige store ydelser i alle lånets terminer. Da ydelsen består af renter, bidrag og afdrag, vil afdraget i starten udgøre en mindre del af ydelsen. Dette skyldes, at renterne beregnes ud fra restgælden, som i starten af lånets løbetid vil være høj. Efterhånden som restgælden mindskes, vil renten falde, og afdraget vil udgøre en større del af ydelsen.

  • ÅOP

    ÅOP er en forkortelse for årlige omkostninger i procent og angiver således de reelle procentvise omkostninger, som man har hvert år i forbindelse med et lån, uanset om der er tale om et boliglån, billån eller et forbrugslån. ÅOP medregner således alle tænkelige udgifter, som man skal betale i forbindelse med et lån, hvilket både inkluderer renter, stiftelsesomkostninger, løbende omkostninger, engangsgebyrer og meget andet. Mange, der er på udkig efter lån, er tilbøjelige til udelukkende at kigge på renteniveauet, når de skal vurdere, om det er billigt eller dyrt at låne penge. Det er uden tvivl vigtigt at være opmærksom på renteudgifterne på et lån, men renten er ikke den eneste omkostning, man bør tage højde for – selvom renten på et lån er lav, kan de øvrige omkostninger sagtens være høje. Derfor kan man risikere, at man siger ja til et lån, som reelt er dyrere end et andet lån med en højere rente.

    ÅOP er således et vigtigt nøgletal, når man skal vurdere prisen på sit lån, både fordi det giver komplet gennemskuelighed, og fordi det er et godt økonomisk redskab, når man skal sammenligne de forskellige lån på markedet. Da der er vedtaget et dansk lovkrav om, at kreditorer – uanset om der er tale om banker, realkreditinstitutter eller udbydere af forbrugslån – skal oplyse om ÅOP på deres lån, kan man som lånansøger hurtigt og nemt at finde frem til det bedste og billigste lån.

    Det er dog vigtigt, at man udelukkende bruger ÅOP til at sammenligne lån, som er komplet identiske i forhold til type, beløb og løbetid, da sammenligningen ellers bliver misvisende. Derudover bør man ikke bruge ÅOP i forbindelse med kortsigtede lån, for eksempel hurtiglån, hvor løbetiden er forholdsvis kort, da det også giver nogle misvisende vurderingskriterier. ÅOP er således mest velegnet til lån, der løber over en flerårig periode – det er typisk også ved denne type lån, hvor man har svært ved at gennemskue eller udregne de samlede omkostninger. Det generelt langt nemmere ved lån, hvor løbetiden for eksempel blot er tre måneder. 

  • Banklån

    Et banklån er, som navnet antyder, et lån, der optages i banken. Disse lån kan anvendes til stort set alt og kan optages på flere forskellige måder. F.eks. kan banken kreditvurdere dig for at se, om du har mulighed for at tilbagebetale lånet, eller de kan bede dig om at stille sikkerhed i eksempelvis din bil eller bolig. I forhold til et realkreditlån, har banken en noget højere rente.

  • Bankskifte

    De bankkunder, som vælger at skifte over til et andet pengeinstitut, kan typisk se en række økonomiske fordele hos andre banker, som deres egen bank ikke kan tilbyde – disse fordele handler ofte om, at kunden kan spare penge ved at skifte over til en anden bank. Mange danskere er ikke klar over, at de kan spare penge ved at flytte bank, og de tror ofte også, at et bankskifte er en overskuelig og omstændig proces. De fleste banker er dog interesserede i at tiltrække nye kunder, og derfor vil mange bankkunder også opleve, at den nye bank påtager sig langt det meste af arbejdet i forbindelse med bankskiftet.

    Hvis man ikke er tilfreds med sin nuværende bank eller blot gerne vil undersøge, om man kan spare penge ved at flytte bank, er det først og fremmest vigtigt at vide, hvilke forventninger man har til sin nye bank, og ikke mindst hvad ens personlige behov er. Selvom bankerne generelt udbyder mange ens økonomiske produkter, er der alligevel stor forskel på, hvilke løsninger og services der er de største besparelser på. Derudover bør man for eksempel også overveje, om man kan nå endnu højere besparelser ved, at alle i husstanden flytter over til den samme bank, i stedet for at der blot er én, der foretager et bankskifte.

    For at finde frem til den bedste og billigste bank er det en god idé at starte med at undersøge, hvilke banker der findes på markedet, samt hvad den enkelte bank kan tilbyde – her kan man hurtigt og nemt danne sig et overblik over bankmarkedet ved at bruge en søgefunktion på nettet, for eksempel på www.pengepriser.dk. Her kan man få indsigt i den enkelte banks renteniveau og gebyrer, og ligeledes undersøge hvilke bankpakker den kan tilbyde, og hvordan disse er skruet sammen. Når man har taget kontakt til den nye bank, som man gerne vil overflytte til, ordner den nye bank stort set resten i processen. Som bankkunde skal man dog være opmærksom på, at den gamle bank kan opkræve gebyrer for at lukke nuværende lønkonti – det er dog som regel kun i de tilfælde, hvor kunden har haft kontoerne i mindre end 12 måneder.

    Derudover er der som regel også nogle omkostninger forbundet med at indfri nuværende lån eller overflytte pensions- og børneopsparinger, men disse omkostninger er den nye bank ofte villig til at dække. Når man foretager et bankskifte, skal man desuden være opmærksom på informere både offentlige myndigheder og arbejdsgiver, og man skal ligeledes huske at tilmelde sin nye bankkonto til Betalingsservice, hvis man har været vant til at betale regninger med videre herover – man skal dog sørge for, at alle betalinger for den pågældende måned er betalt, inden man tilmelder den nye konto. 

  • Bidrag

    Bidrag er et beløb, man løbende betaler til realkreditinstituttet, hvis man har et realkreditlån. Bidraget er derfor en slags administrationsgebyr, som betales sammen med renterne for at have lånet. Bidragssatserne kan variere og afhænger af flere ting. Den afhænger bl.a. af, hvilken type lån man har, og hvor stor en del af ens bolig, der er belånt.

  • Boligkøbsbevis

    Et boligkøbsbevis er et bevis på, at en låntager af et realkreditlån har en god og stabil økonomi, og at vedkommende derfor i stand til at købe en bolig. Et boligkøbsbevis bliver ikke udstedt af pengeinstituttet automatisk, men som boligsøgende kan det være en god idé at bede om et boligkøbsbevis hos sin lånudbyder, især hvis man leder efter en bolig på et marked, hvor der er mange potentielle huskøbere, for eksempel i storbyerne.

    Et boligkøbsbevis kan give en boligsøgende en fordel i boligjagten, da beviset kan dokumentere over for sælger af en fast ejendom, at den boligsøgende er en troværdig køber. Boligkøbsbeviset kan i bund og grund betragtes som et kvalitetsstempel, idet det viser over for boligsælger, at pengeinstituttet har godkendt den boliginteresserede til et boliglån, og det viser samtidig også, hvad låntager er i stand til at byde på et hus i kroner og ører. På den måde kan man som boligsøgende hurtigt dokumentere, hvor mange penge man er i stand til at betale for et hus, og derfor kan både hushandlen og købsaftalen gøres forholdsvis hurtigere og enklere.

    Det er gratis at få udstedt et boligkøbsbevis hos langt de fleste danske pengeinstitutter. 

  • Boliglån

    Skal man købe bolig, kan man normalt låne 80 % af husets værdi gennem et realkreditinstitut. De 5 % til udbetaling forventes man selv at have, mens man så har mulighed for at optage et boliglån i banken på de resterende 15 %. Vælger man at låne i husets friværdi, er dette også et boliglån.

  • Driftskredit

    En driftskredit er et type lån, som kan hjælpe erhvervsdrivende med at sikre den daglige drift i deres virksomhed. En driftskredit er som sådan ikke et lån, man bruger til at finansiere investeringer, men derimod et lån der skal dække løbende og variable udgifter, der indgår i virksomhedens budgetter, for eksempel indkøb og produktion, medarbejderlønninger, husleje og lignende aktiviteter, der skal fastholde virksomhedens daglige drift. En driftskredit er altså velegnet til både at holde forretningen kørende, men skaber samtidig også tryghed og fleksibilitet, fordi man er i besiddelse af økonomiske reserver, der kan dække uforudsete udgifter.

    Lånevilkårene for en driftskredit minder på mange måder som andre lånevilkår i forbindelser med kreditordninger. Typisk fastsætter kreditudbyder en grænse for, hvor mange penge låntager kan få stillet til rådighed, og derudover udbydes langt de fleste driftskreditter til en variabel rente. Det betyder, at man ikke kender sine renteudgifter i særlig lange perioder ad gangen, og derfor skal økonomien også kunne rumme eventuelle renteudsving. Som ved enhver form for kredit er det også en ulempe ved en driftskredit, at det kan være svært at have et overblik over, hvor mange penge man reelt skylder udbyder, fordi man som regel ikke blot benytter sig af lånet én gang, men typisk af flere omgange, når behovet opstår.

  • Effektive rente

    Den effektive rente beregnes som den rentefod, hvor nutidsværdien af låntagers betalingsforpligtelser og det udbetalte lånebeløb er ens. Dette beregnes f.eks., hvis der er flere rentetilskrivninger inden for et år. Har man et lån med kvartalsvis rentetilskrivning, bliver den effektive rente således højere end den nominelle rente, da der ved kvartalsvis rentetilskrivning også skal betales renters rente inden for et år.

  • Ekspeditionsgebyr

    For at ekspedere lånet, tager banken normalt et såkaldt ekspeditionsgebyr.

  • Erhvervslån

    Erhvervslån er en særlig type lån, der egner sig til virksomhedsejere, som ønsker til at låne penge til deres virksomhed, for eksempel hvis de har planer om at investere i fast ejendom, udvide deres produktsortiment eller virksomhedens fysiske rammer ved en udbygning. Udbuddet af erhvervslån er mange på det danske marked, og stort set alle traditionelle pengeinstitutter udbyder alment kendte erhvervslån, herunder realkreditlån, banklån samt lån til den daglige drift. Mange tilbyder også anlægslån, bygge- og valutakredit, leasing, services og rådgivning inden for eksempel finansiel risikostyring, og nogle institutter har ligeledes låneprodukter henvendt til særlige brancher, for eksempel landbrugssektoren.

    Lånevilkårene på erhvervslån er generelt lige så alsidige og fleksible som de lånevilkår, der karakteriserer lån til privatpersoner. Det betyder, at man hos flere udbydere både har valget mellem fast og variabel rente, mangeårig løbetid, afdragsfrihed og meget andet. Det betyder, at der generelt stilles de samme krav, som der stilles til private ansøgere, og derfor er låneprocessen også mere eller mindre den samme, blandt andet i forhold til kreditvurdering. Dog er pengeinstitutterne mere tilbøjelige til at stille krav om sikkerhed, når de låner penge ud til låntagere i erhvervslivet.

    Uanset hvilken type lån eller service man er på udkig efter, er det vigtigt, at man, ligesom når man ansøger om et lån som erhvervskunde, er bevidst om, hvilke lånebehov man har, og hvilke forventninger man har – for eksempel afhænger ens lånebehov i høj grad, om man ejer en lille eller stor virksomhed. En god måde at give lånudbyder et realistisk bud på et lånebeløb er, hvis man blandt andet fastlægger et budget over virksomhedens økonomi og danner sig et overblik over indtægter og udgifter. 

  • Fast rente

    Fast rente betyder, at renten er låst fast i hele lånets løbetid. De fleste former for lån har en fast rente, dog kan man vælge variabel rente, hvis man låner penge i banker og realkreditinstitutter.

  • Forbrugslån

    Et forbrugslån er en type lån, som egner sig særligt godt til at dække udgifter i det daglige forbrug, eller hvis man har behov for at skulle betale penge, man skylder nu og her – for eksempel en ekstraregning. Derfor kan et forbrugslån også være en mulighed, hvis man hurtigt får brug for at dække uforudsete udgifter.

    Forbrugslån minder meget om for eksempel SMS-lån, kviklån og hurtiglån, da mange af de overordnede låne- og rentevilkår er ens. Derfor er et forbrugslån kendetegnet ved en hurtig og nem ansøgningsproces, primært fordi man hurtigt får svar på sin låneansøgning fra lånudbyder – i langt de fleste tilfælde inden for én time – og derudover kan man forvente at få sine penge hurtigt udbetalt, typisk inden for en eller to hverdage. Grunden til, at ansøgningsprocessen er enkel og ligetil, skyldes, at udbyderne ikke bruger lige så lang tid eller påkræver særlig megen dokumentation – som eksempelvis er tilfældet med boliglån – når de foretager en kreditvurdering af ansøger. Derudover er forbrugslån generelt en type lån, hvor det drejer sig om mindre lånebeløb og af den grund også en kortere løbetid.

    Fordelene ved et forbrugslån er mange, men det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at forbrugslånet er et risikofyldt lån, ene og alene på grund af renten. Stort set alle udbydere fastsætter et højt renteniveau på deres forbrugslån for at kompensere for de mange fordele og den fleksibilitet, som forbrugslånet ellers indebærer. Derfor er det også rigtigt vigtigt, at man som lånansøger sætter sig godt ind i samtlige lån på markedet, så man er sikker på, at man siger ja til det bedste og billigste lån. Derudover bør man også fastlægge et budget over den private økonomi, så man er bevidst om, hvor mange penge man er i stand til at låne uden at ende i en ubehagelig gældsspiral. 

  • Garantiprovision

    Garantiprovision er en af de forskellige gebyrer, som man som låntager af et realkreditlån skal betale til sit realkreditinstitut. Uanset hvilken type lån, der er tale om, er der altid forbundet en vis risiko med en låneaftale for de involverede parter – selve låneaftalen indgås af en kunde, som mangler penge til at finansiere et boligkøb, samt realkreditinstituttet. Dog kan sælgeren af boligen også have en vis interesse i låneaftalen, da boligsælger gerne vil vide sig sikker på, at han eller hun er i stand til at få udbetalt det totale beløb for boligen, inden der indgås en købsaftale. I dette tilfælde er garantiprovisionen med til at forsikre både boligkøber og boligsælger, at pengeinstituttet vil udlåne et ønsket pengebeløb, så låntager har råd til at finansiere boligkøbet. Det er således denne garanti, som lånudbyderen opkræver et gebyr for at stille.

    Som låntager af et realkreditlån bør man være opmærksom på, at der hos mange realkreditinstitutter også skal betales garantiprovision, hvis man ønsker at konvertere – eller omlægge – sit nuværende lån. Det er typisk forskelligt fra institut til institut, om der opkræves denne form for gebyr, og der kan ligeledes være stor forskel i prisen. I nogle tilfælde kan man også få fradrag på sin garantiprovision – pengeinstituttet er dog ikke forpligtet til at indberette garantiprovision til SKAT, og derfor skal man selv sørge for at give SKAT besked for at kunne benytte sig af sit fradrag.

  • Gældsfaktor

    Når man ansøger om et lån, for eksempel i et realkreditinstitut eller i en bank, foretager instituttet også en kreditvurdering. Det betyder, at udbyder vurderer ansøgers private økonomi, og her kigger de især på vedkommendes gældsfaktor. En gældsfaktor fortæller pengeudbyder, hvor meget lånansøger kan gældsætte sig i forhold til indkomst – en gældsfaktor er således en indikator for, hvor god en betalingsevne man har. 

    Det er forholdsvist nemt for udbyder at udregne en gældsfaktor, da en gældsfaktor udregnes ved at sammenholde lånansøgers samlede gæld med alle bruttoindtægter - bruttoindtægter dækker over de indtægter, hvor skat endnu ikke er fratrukket. Generelt foretrækker pengeinstitutterne en gældsfaktor, der ligger så tæt på 3 som muligt, da denne gældsfaktor indikerer en god og sund privatøkonomi. Hvis en ansøger har en gældsfaktor på for eksempel 3, betyder det, at vedkommende kan gældssætte sig for et beløb, der er tre gange højere end de samlede indtægter.

    Jo længere væk en lånansøgers gældsfaktor ligger fra 3, desto højere er risikoen for, at ansøgeren får afvist sin låneansøgning af pengeinstituttet. Dog kan man gøre sig nogle gode forberedelser forud for låneprocessen – blandt andet kan man selv regne sin gældsfaktor ud, inden man kontakter udbyder. Hvis man kender sin gældsfaktor, ved man også, om man anmoder om et realistisk lånebeløb af kreditor – derfor er gældsfaktoren en god måde at vurdere, hvor mange penge man er i stand til at låne. Der er også god hjælp at hente, hvis der er et lavt renteniveau på markedet, og hvis man kan påvise, at man får en højere indkomst inden for nær fremtid, kan det også øge chancen for at blive tilbudt et lån. 

  • Hovedstol

    Hovedstolen er det lånte beløb. Bemærk at der skelnes mellem det lånte beløb og lånebeløbet, som er det udbetalte beløb.

  • Indfrielse

    Indfrielse af et lån vil sige, at man betaler lånet ud før tid. Hvorvidt og hvornår, det er en god ide at indfri sit lån, kommer meget an på, hvilket lån man har. Er der tale om rentetilpasningslån, kan lånet indfries i forbindelse med rentetilpasning. Hvorvidt det kan betale sig, kommer dog an på renter og kurser. 

  • Insolvens

    Hvis man er insolvent, betyder det, at man som enten privatperson eller virksomhed ikke er i stand til at betale de penge, som man skylder kreditor. Det er dog vigtigt at skelne mellem ordene insolvent og teknisk insolvent. Hvis man er insolvent og besidder en manglende betalingsevne over for lånudbyder, vil det i langt de fleste tilfælde betyde, at man må indgive konkursbegæring.

    Hvis man er teknisk insolvent, betyder det som nævnt, at ens gæld overstiger formuen, men det betyder ikke nødvendigvis, at man er nødt til at erklære sig konkurs – det betyder, at låntagers betalingsdygtighed er så dårlig, at vedkommende på papiret ikke er i stand til at betale det skyldige beløb, hvis alle låntagers lån, herunder for eksempel et boliglån, og andre økonomiske forpligtelser realiseres her og nu.

    I forhold til boliglån har teknisk insolvens været et stort problem blandt de husejere, som købte bolig, lige før den globale økonomiske krise brød ud. På dette tidspunkt var boligpriserne usædvanligt høje, men faldt til gengæld drastisk, da krisen kradsede – hvilket førte til et pristab for mange boligejere.

    Et eksempel på at man er teknisk insolvens er, hvis man for eksempel køber et hus til en pris på 2.800.000 kroner. Nogle år senere, hvor man eksempelvis har afdraget 500.000 kroner af de 2.800.000 kroner, falder vurderingsprisen på huset til 2.100.000 kroner. Det betyder således et tab på 200.000 kroner, hvis man vælger at sælge huset på dette tidspunkt, da 2.1000.000 – 2.800.000 + 500.000 = -200.000 kroner.

    En måde at undgå at blive teknisk insolvent er ved at tænke langsigtet, når man køber bolig og dermed blive boende i boligen i mange år i fremtiden – både fordi man når at afdrage mest muligt på sit boliglån, og fordi man øger chancen for at kunne sælge sin bolig til en god markedsværdi. 

  • Kassekredit

    En kassekredit er en form for lån, hvor man med banken aftaler, hvor stor en kassekredit man ønsker. Vælger man f.eks. en kassekredit på 20.000 kr., får man beløbet stillet til rådighed på ens konto til fri benyttelse. Der skal først betales renter af beløbet, når det bruges. Kassekreditten kan blive knyttet til ens lønkonto, så gælden automatisk tilbagebetales, hver gang der går løn ind.

  • Kaution

    Kaution vil sige, at en person stiller sikkerhed for, at en anden person kan betale et lån tilbage. Dette er typisk ved unge, der ellers ikke kan få lov at låne, hvor forældrene så stiller kaution over for banken. Hvis lånet ikke tilbagebetales, hænger forældrene således på lånet.

  • Kontantlån

    Da man altid vil have et kurstab ved obligationslån, kan man i stedet vælge et kontantlån. Ved kontantlån udstedes et pantebrev, hvor hovedstolen er det beløb, som man får udbetalt før omkostninger. Ved et sådant lån vil renten være ukendt, indtil man ved, hvor mange obligationer der skal sælges for at skaffe det kontante lånebeløb.

  • Konvertering

    Ordet konvertering betyder også lånomlægning. Det vil sige, at når man konverterer sit realkreditlån, omlægger man lånet til et andet, hvor rentevilkårene er mere attraktive i forhold til den private økonomi. Da et realkreditlån typisk er et meget langsigtet lån, vil langt de fleste låntagere derfor også opleve, at renten på markedet ændrer sig, i forhold til det renteniveau der var på markedet, da de optog lånet. Derfor kan det ofte også betale sig at omlægge sit realkreditlån på et eller andet tidspunkt i løbet af afbetalingsperioden – og sommetider endda mere end én gang.

    Der findes tre forskellige typer af konverteringer, herunder nedkonvertering, opkonvertering og skrå konvertering.

    Nedkonvertering er den mest almindelige type konvertering, da man ved en nedkonvertering omlægger sit lån til et nyt med en lavere rente – det varierer dog fra låntager til låntager, om det kan betale sig at foretage en nedkonvertering, da det afhænger af, hvor meget markedsrenten falder i forhold til renteniveauet på låntagers nuværende realkreditlån. Derudover afhænger det også af, om man har planer om at blive boende i sin ejerbolig i mange år endnu, og hvor stor en restgæld man har i sin bolig – jo større restgælden er, desto bedre kan det som udgangspunkt svare sig at nedkonvertere.

    Ved en opkonvertering omlægger man sit nuværende boliglån til et nyt lån med en højere rente – denne form for konvertering kan være en fordel for de kunder, hvor kursen falder så meget, at deres realkreditlån bliver væsentligt mindre værd. Derfor kan man vælge at omlægge sit lån til et nyt, hvor både renten og kursen er højere for at undgå et kurstab. Man får dog mest muligt økonomisk gevinst ud af en opkonvertering, hvis renten igen efterfølgende falder så tilpas meget, at det kan svare sig at nedkonvertere sit lån igen. Af den grund kaldes opkonvertering også for spekulativ konvertering, fordi det stort set er umuligt at forudsige renteudviklingen på markedet. Som udgangspunkt kan en opkonvertering bedst betale sig for de kunder, som har planer om at sælge deres bolig inden for nær fremtid, da de på den måde skærer i deres restgæld.

    Ved den sidste type konvertering – skrå konvertering – omlægger man sit lån til en nyt lån med helt nye rentevilkår - det kan for eksempel være, at man har et fastforrentet realkreditlån, men man efter en årrække får et større økonomisk råderum og derfor gerne vil omlægge lånet til et variabelt forrentet lån, så man kan nyde godt at et lavt renteniveau. 

  • Kreditoromkostninger ved låneoptagelse

    Kreditoromkostninger er de samlede omkostninger, der er ved låneoptagelsen. Herunder er kuponrente, lånesagsgebyr, ekspeditionsgebyr samt tinglysningsafgifter.

  • Kreditorrente

    En kreditorrente er det samme som en indlånsrente – en kreditorrente angiver altså, hvor meget en kunde får i renteindtægter ved at have en opsparing stående i banken. Det kan for eksempel være en børneopsparing, pensionsopsparing eller en helt traditionel opsparing. Grunden til, at man som kunde får renteindtægter ved at have et indestående i banken, er, at det følger samme princip, som hvis en kunde låner penge af banken – når man har en opsparing stående, ”låner” banken reelt penge af kunden og tilbyder derfor renteindtægter til kunden for at låne disse penge.

    Generelt er indlånsrenten i de fleste banker forholdsvis lav herhjemme, men det betyder ikke nødvendigvis, at man skal takke ja til det første og det bedste, man får tilbudt. Mange bankkunder er ikke klar over det, men det er faktisk muligt at forhandle sig frem til en bedre indlånsrente, end hvad banken først tilbyder – og det kan være en rigtig god idé, hvis man vil have mest muligt ud af sin opsparing.

    Når man ønsker en opsparing i en bank, vil banken med stor sandsynlighed fastsætte renten på et niveau, som er den mest fordelagtige for banken selv – hvilket kort sagt betyder et lavt renteniveau. Hvis man er en attraktiv kunde og har argumenterne i orden, kan man sagtens forhandle sig frem til en højere rente, for eksempel hvis man ønsker at indsætte et stort lånebeløb på kontoen. Det kan også være, at man ikke ønsker hæve penge af sin opsparing i lang år, eller at man har planer om at sætte penge ind på opsparingen med jævne mellemrum. Derudover bør man også undersøge markedet for, hvad den enkelte bank kan tilbyde i indlånsrente. Når man ved, hvad de forskellige pengeinstitutter kan tilbyde, stiller man også sig selv i en god forhandlingsposition, fordi man kan vise over for sin nuværende bank, at man overvejer at oprette en opsparingskonto ved konkurrenterne. Hvis banken opfatter en kunde som attraktiv, vil banken med stor sandsynlighed gå med til en højere indlånsrente for at fastholde kunden.

  • Kreditvurdering

    En kreditvurdering er lånudbyders vurdering af, om man er en attraktiv og stabil kunde at låne penge ud til, og om man således har en god betalingsevne. Uanset om man har interesse i at optage et boliglån, et banklån eller et kviklån, vil man opleve, at pengeinstituttet vil foretage en større eller mindre kreditvurdering. Grunden til, at lånudbydere foretager en kreditvurdering af deres ansøgere, er, at der altid er en risiko forbundet med at låne penge ud til andre. Selvom man har underskrevet en lånekontrakt, er der altid en risiko for, at udbyder ikke får sine lånte penge tilbage – og denne situation kan en kreditvurdering af kunden således være med til at forhindre.

    Det er som regel forskelligt, hvad det enkelte låneinstitut lægger vægt på, når de foretager en kreditvurdering af deres ansøgere – dette afhænger typisk også af, hvor mange penge man ønsker at låne. Hvis man ansøger om et stort lånebeløb, for eksempel et realkreditlån, løber udbyder også en tilsvarende større risiko. Typisk er alle kreditorer dog interesserede i at få indsigt i en persons privatøkonomi, hvilket betyder, at man højst sandsynligt skal forvente, at instituttet beder om at se forskellige former for økonomisk dokumentation, for eksempel lønsedler og årsopgørelser.

    Selvom privatøkonomien har en stor betydning for, om man kan blive godkendt til et lån eller ej, kan man alligevel gøre sig nogle gode forberedelser, som vil forbedre ens lånechancer, inden man sender en ansøgning afsted. Først og fremmest vil udbyder sandsynligvis bede om at se et fastlagt budget over privatøkonomien – derfor vil det være en god idé at forberede dette budget på forhånd, hvilket der er to årsager til. Hvis man er godt forberedt, viser man fra starten, at man er en seriøs og økonomisk bevidst kunde. Derudover giver et budgetskema også et komplet overblik over økonomien, og derfor ved man, hvor meget både udgifter og indtægter fylder i budgettet. På den måde har man også nemmere ved at vurdere, hvor mange penge man er i stand til at låne. Når man kan give et realistisk bud på et lånebeløb, øger man også sine chancer for at blive godkendt til et lån. 

  • Kuponrente

    Kuponrenten er den rente, som er påtrykt en obligation. Denne rente er uafhængig af kursværdien og betegnes også som nominel rente, pålydende rente og obligationsrente.

  • Kursskæring

    Når man ønsker at optage et obligationslån – generelt kendt som et realkreditlån – skal man også forvente at skulle betale diverse gebyrer og låneomkostninger til banken eller pengeinstituttet, før de vil udstede et lånebeløb. En af disse omkostninger kaldes kursskæring og er et gebyr lånudbyder opkræver for at administrere og handle med obligationer.

    Hvis en lånansøger bliver godkendt til et realkreditlån, udsteder pengeinstituttet nogle obligationer på fondsbørsen, som derefter bliver opkøbt af en investor. ”Prisen” på en obligation bliver aftalt mellem pengeselskab og investor, hvilket betyder, at de aftaler, hvor høj en kurs en obligation skal sættes til salg til. Når salgsprisen er fastsat, kan pengeinstituttet derefter tilbyde lånansøger den pengebeløb, som instituttet har ”tjent” ved at sælge obligationer, men inden lånebeløbet bliver udstedt til lånansøger, skærer instituttet en del af kursen – typisk en kursskæring mellem 10 og 30 ører per 100 kroner – ganske enkelt for at tjene penge. En kursskæring betyder således en lavere kurs, og derfor også et større kurstab for låntageren af realkreditlånet.

    Kursskæring skal betales, når et realkreditlån optages, men lånegebyret er ofte mest interessant for de boligejere, som har et variabelt forrentet realkreditlån. Låntagere med et realkreditlån med variabel rente skal nemlig betale kursskæring hver gang, der er rentetilpasning, da lånet i så fald skal refinansieres.

  • Kurstab

    Husejere vil altid lide et kurstab, idet kreditforeningerne ikke må udstede en obligation til en kurs, der er over 100. Låner man eksempelvis 100.000 kr., hvor kursen på obligationerne er 96, vil man få 96.000 kr. udbetalt. Der vil altså være et kurstab på 4.000 kr.

  • Kurtage

    Når man låner penge i en bank eller i et realkreditinstitut, opkræver udbyder gebyrer og øvrige omkostninger for at låne penge ud – en af disse gebyrer, som man som låntager bliver pålagt, hedder kurtage.

    Kurtage er kort fortalt et vederlag eller en handelsomkostning, som man betaler til pengeinstituttet for at kunne optage et lån, da kreditor skal administrere oprettelsen af et nyt lån. Det er ikke gratis for en bank eller et pengeinstitut at oprette et lån, da instituttet handler med værdipapirer for at kunne udstede lånansøgeren det beløb, som han eller hun ønsker at låne. Disse værdipapirer kaldes også for obligationer, og derfor betales der kun kurtage i forbindelse med obligationslån – også almindeligt kendt som et realkreditlån.

    Som låntager skal man typisk regne med at skulle betale en kurtage på 0,15 % af realkreditlånets samlede beløb. Hvis man allerede har et realkreditlån, men ønsker at lægge sit lån om, skal man være opmærksom på, at kurtagen stiger til den dobbelte procentsats, således 0,30 %, da låntagers gamle realkreditlån skal opkøbes, samtidig med at lånudbyder skal sælge nye obligationer på fondsbørsen for at kunne udstede et nyt lån.

  • Kviklån

    Kviklån er en form for forbrugslån. Navnet kviklån kommer sig af, at det er nemt og hurtigt at låne pengene. Ofte er det mindre beløb, der lånes over forholdsvis korte perioder. Der findes mange udbydere af kviklån, hvor man kan ansøge direkte på nettet. Der bliver ikke stilles mange krav, til gengæld er der ofte høje omkostningerne forbundet med disse lån.

  • Lån i friværdi

    Har man en bolig, opbygger man en såkaldt friværdi, efterhånden som man afbetaler sin gæld. Friværdien er det beløb, som man kan låne som realkreditlån og kan f.eks. anvendes til at renovere. Friværdien beregnes ved at tage 80 % af husets værdi og trække restgælden fra. Har man et hus til en værdi af 1.200.000 kr. vil de 80 % udgøre 960.000 kr. Skylder man så 700.000 kr. på det, vil ens friværdi være 260.000 kr.

  • Lånebeløb

    Lånebeløbet er det beløb, man får udbetalt og dermed har til rådighed. Låner man eksempelvis 500.000 kr. og kreditoromkostninger ved låneoptagelse er 20.000 kr., har man således et lånebeløb på 480.000 kr.

  • Lånesagsgebyr

    Lånesagsgebyr er et gebyr, som betales til realkreditinstituttet ved etablering af lånet. Dette gebyr udgør typisk 1% af lånet.

  • Långiver

    Långiveren er den person eller det sted, som udlåner pengene. Det vil sige, at bankerne, realkreditinstitutterne og alle andre, som udlåner penge, er långivere. Disse kaldes også for kreditorer.

  • Låntager

    Den der optager lånet, betegnes som låntager eller debitor.

  • Løbetid

    Et låns løbetid er den tid, som lånet tilbagebetales over. Det kan f.eks. være 10, 20 eller 30 år. Ønsker man en lav månedlig ydelse, kan det være en fordel, at vælge et lån med lang løbetid. Ønsker man derimod, at lånet hurtigt betales af, bør man vælge en kort løbetid.

  • Markedskurs - kurs 100

    Kursen på et obligationslån bliver fastsat ud fra markedskursen, også kaldet kurs 100. Når man som låntager låner penge af et realkreditinstitut, er det i princippet investorer på fondsbørsen, der låner pengene ud. Det vil sige, at når en boligkøber ansøger om et realkreditlån, udbyder banken nogle obligationer på fondsbørsen, som investorerne således opkøber – og disse penge videreformidler banken til låntager, så vedkommende kan investere i en ny bolig. Da både investorerne og pengeinstituttet af gode grunde gerne vil have en god forretning ud af at låne penge ud og administrere disse penge, skal låntager derfor også betale renter, administrationsomkostninger og øvrige gebyrer.

    Ud over markedsrenten er kurs 100 kort sagt med til at afgøre prisen på et lån, fordi markedskursen fortæller låntager, hvor mange penge man kan få udbetalt for hver gang, man låner 100 kroner. Hvis kursen for eksempel ligger på 96, betyder det, at man kan få udbetalt 96 kroner, for hver gang man låner 100 kroner. Så hvis man for eksempel ønsker at låne 1.000.000 til at finansiere et boligkøb, kan man kun få udbetalt 960.000 – derfor er man reelt nødt til at 40.000 kroner mere, sådan at hovedstolen er 1.040.000 kroner for at kunne få udbetalt hele det ønskede lånebeløb.

    Som låntager bør man som udgangspunkt låne penge til en så høj kurs som muligt for at undgå et så stort kurstab som muligt. Nogle gange ses det også, at kursen overstiger 100 – det betyder, at hvis kursen bevæger sig op på 101, kan man få udbetalt 101 kroner for hver gang, man låner 100 kroner. I disse situationer taber investorerne penge, og derfor de også ned for disse lån inden for denne obligationsserie. Til gengæld åbner de op for en ny lånserie til en lavere kurs, men hvor renten til gengæld også er lavere. 

  • Morarente

    Hvis ikke man betaler ydelserne på sit lån til tiden, kan man komme til at betale en såkaldt morarente. Morarenten er således en kompensation til långiver for den forsinkede betaling og omtales ofte som en strafrente for låntager.

  • Nutidsværdi

    Nutidsværdien er den nutidige værdi af en fremtidig betaling eller en række af fremtidige betalinger, når der tages hensyn til renten.

  • Obligationslån

    Et obligationslån er et realkreditlån. Når lånet optages, udsteder realkreditinstituttet et pantebrev. Hovestolen på dette er størrelsen af den mængde obligationer, som realkreditinstituttet sælger for at kunne udbetale lånet til låntager. Ved obligationslån ved man aldrig præcist, hvor meget man får udbetalt, da det afhænger af den kurs, som obligationerne sælges til.

  • Prioritetslån

    Et prioritetslån ligner på mange måder et realkredit lån, hvor man lånet pengene med sin bolig som sikkerhed. Et prioritetslån er dog noget mere fleksibelt, da man også kan bruge pengene til f.eks. at renovere boligen.

  • Provenu

    Et låns provenu er det beløb eksklusiv omkostninger, som man låner for at købe en bolig.

  • Realkreditlån

    Et realkreditlån er en type lån, der henvender sig til de, som ønsker at låne penge til at finansiere købet af en ejerbolig. Realkreditlånet er en af de mest almindelige typer lån i Danmark, fordi et boligkøb ofte kræver en stor sum penge, og derfor er mange nødt til at låne penge andetsteds for at kunne få råd til boligfinansieringen. Realkreditlånet er kendt som et fleksibelt, sikkert og fordelagtigt lån, fordi der er mange valgmuligheder, hvad angår de generelle lånevilkår. Det betyder, at det er muligt at tilpasse lånet stort set, som man vil, så det passer bedst muligt til den private økonomi samt personlige behov og krav.

    Når man optager et realkreditlån, skal man blandt andet tage stilling til, hvilke rentevilkår man ønsker – her er det primært vigtigt at kigge på sit månedlige rådighedsbeløb, da dette har stor betydning for, hvilken type rente der er den bedste at vælge. Her står valget mellem to rentetyper, henholdsvis fast og variabel rente. Den faste rente bør man vælge, hvis man har et lille økonomisk råderum, eller hvis man blot ønsker en stor grad af sikkerhed og vished, da den faste rente betyder, at man kender sine månedlige renteudgifter hele lånets løbetid. Den variable er et godt valg, hvis den private økonomi kan klare eventuelle større renteudsving, eller hvis man blot ønsker at drage fordel af et eller flere mulige rentefald.

    Andre lånevilkår, der gør realkreditlånet til et attraktivt lån, er løbetiden, da denne kan vare helt op til 30 år, men det er også muligt at vælge en løbetid på for eksempel 11, 19 eller 25 år. Løbetiden afhænger primært af, hvor meget man er i stand til at afdrage hver måned – jo længere løbetiden bliver, desto lavere bliver den månedlige ydelse.

    Som låntager af et realkreditlån skal man også tage stilling til, om man ønsker afdragsfrihed på sit lån, og da et realkreditlån typisk drejer sig om et forholdsvis stort lånebeløb og en lang afbetalingsperiode, vil renter og kurser sandsynligvis også ændre sig på et tidspunkt i lånets løbetid. I sådanne tilfælde kan det også være værd at overveje at konvertere sit realkreditlån. 

    Et realkreditlån bygger på obligationer (se obligationslån). Et sådan lån optages i de fleste tilfælde i forbindelse med boligkøb. Når der købes privat bolig, kan der lånes 80 % af boligens værdi hos realkreditinstituttet. Ønsker man at låne til sommerhus, er det dog mange steder kun muligt at låne 60 % af boligens værdi hos kreditinstitutterne. Kreditinstitutterne kan tilbyde meget lave renter sammenlignet med andre lånemuligheder.

  • Realrente

    Realrenten tager højde for inflationen og dens indvirkning på købekraften. Realrenten måler rentebetalingen i såkaldte købekraftsenheder i stedet for i pengeenheder. Realrenten anvendes eksempelvis i de danske indeksobligationer, hvor betalingerne er indekserede i henhold til et prisindeks. Deres pålydende rente er således en realrente. 

  • Rente

    Den rente, der i daglig tale refereres til, kaldes også den nominelle rente og er en procentvis udgift eller gevinst. Lånes der penge, betales der renter, mens man får renter, hvis man har penge stående i banken. Denne procentsats kaldes også rentefoden.

  • Rentefradrag

    Renteudgifter og gebyrer kan trækkes fra i SKAT. Har man et banklån eller et lån gennem et realkreditinstitut, vil SKAT automatisk medtage renteudgifterne på årsopgørelsen.

  • Renteloft

    Har man et lån med variabel rente, er det ofte muligt at vælge renteloft. Renteloft vil sige, at der på forhånd sættes en øvre grænse for, hvor meget renten kan stige. Hvis denne grænse f.eks. er 5 %, kan man aldrig komme til at betale mere end 5 % i rente på sit lån, heller ikke hvis rente stiger til 6 %.

  • Renters rente

    Renters rente er, som begrebet antyder, rente af renterne. Dette skyldes, at kapitalen forrentes adskillige gange til en konstant rentefod. Hver gang der tilskrives renter, vokser kapitalen tilsvarende. Renterne beregnes næste gang ud fra den nye kapitalstørrelse, hvorfor renteudbetalingerne stiger fra gang til gang. Der betales normalt ikke renters rente på et realkreditlån. Her bliver rentebeløbet derimod mindre og mindre, da restgælden, som renterne beregnes af, hele tiden bliver mindre. Man kan til gengæld sagtens komme til at betale renters rente, hvis man har et forbrugslån, hvor de første måneder eller år er afdragsfrie. Dette skyldes, at man skal betale rente af det lånte beløb samt rente af renterne, indtil man begynder at afdrage. 

  • Restgæld

    Restgælden er den gæld, som man har tilbage på sit lån på et givet tidspunkt.

  • RKI

    RKI – tidligere kendt som Ribers Kredit Information – er et debitorregister, hvor de danskere, som ikke har betalt deres gæld, bliver registreret. Det kan både være i form af gæld til det offentlige, for eksempel SKAT, gæld til telefon- eller elselskaber på grund af ubetalte regninger, eller gæld til lånudbydere fordi man ikke har overholdt en indgået lånekontrakt.

    Når man bliver registeret i RKI, betyder det, at man bliver opfattet som dårlig betaler. Det kan have en række konsekvenser at blive betragtet som en dårlig betaler, hvis man for eksempel ønsker at låne penge af en autoriseret lånudbyder. Som dårlig betaler er man ikke en særlig attraktiv kunde for en virksomhed, fordi der er en stor risiko for, at man ikke er i stand til at betale sit skyldige beløb. Hvis en lånansøger er registreret i RKI, vil lånudbyder med stor sandsynlighed afgøre, at ansøgerens kreditvurdering er dårlig – derfor er det et krav hos mange udbydere – både realkreditinstitutter, banker og forbrugslånsudbydere – at deres kunder ikke er registreret i RKI. Som ansøger er det ikke muligt at skjule sin debitorregistrering, da banken selv kan indhente informationer om en person – ved at indtaste en ansøgers CPR-nummer i RKI, kan de finde oplysninger om personens betalingshistorik og købsadfærd og på den måde selv vurdere, om ansøgeren kan medføre et økonomisk tab for banken.

    Hvis man gerne vil låne penge, men samtidig er registreret som dårlig betaler, kan det alligevel være forsøget værd at tage kontakt til den udbyder, som man ønsker at låne penge af, og eventuelt finde frem til en låneaftale. 

  • Samlede kreditoromkostninger

    De samlede kreditoromkostninger er kreditoromkostningerne ved låneoptagelsen plus de samlede renter og bidrag i lånets løbetid.

  • Serielån

    Ved et serielån er afdragene konstante gennem hele lånets løbetid. Dette betyder, at den ydelse man betaler, er højere i starten af lånets løbetid, idet renterne her beregnes af et højere beløb end i slutningen af låneperioden. Ydelsen falder således i takt med restgælden.

  • Stående lån

    Et stående lån vil sige, at der ikke afdrages på lånet i låneperioden. Til gengæld betales hele beløbet tilbage i ét afdrag til allersidst i lånets løbetid. Der skal dog stadig betales renten og bidrag gennem hele låneperioden.

  • Stiftelsesprovision

    Et gebyr der betales til banken for at oprette lånet.

  • Teknisk insolvens

    Hvis ens gæld er større end ens formue, er man teknisk insolvent. Når boligpriserne falder, risikerer mange derfor at blive insolvente, fordi huset bliver mindre værd, end hvad man skylder i den. Hvis man er teknisk insolvent vil det være nærmest umuligt at låne penge.

  • Termin

    En termin er et fast tidspunkt for betaling af en ydelse. F.eks. betales boliglån med kvartalsvise ydelser, herved er der altså fire terminer pr. år. Betales et lån af over 30 år, vil der således være 120 terminer.

  • Tilbagebetalingsbeløbet

    Tilbagebetalingsbeløbet er det samlede beløb, der skal betales tilbage i lånets løbetid. Har man et lånebeløb på eksempelvis 480.000 kr. og samlede kreditoromkostninger inkl. renter og bidrag på 120.000 kr., bliver tilbagebetalingsbeløbet altså 600.000 kr.

  • Tinglysning

    Ordet tinglysning bruges i sammenhænge, hvor domstole bekendtgør forskellige typer rettigheder, som en person – for eksempel en boligkøber – måtte have. Tinglysning er således en offentlig registrering hos Tinglysningsretten og kan betragtes som dokumentation på, at en husejer har nogle rettigheder over en fast ejendom – tinglysning bruges altså til at sikre en retsstilling mellem de involverede parter. Hvis der i forbindelse med et boligkøb også er tale om et realkreditlån, er det således realkreditlånet, der tinglyses. På den måde kan man se, at realkreditlånet er en juridisk bindende aftale, og at realkreditinstituttet har sikkerhed i låntagers bolig, hvis vedkommende mod forventning ikke er i stand til at betale sin gæld. Derfor betaler låntagere af realkreditlån også det, der kaldes for tinglysningsafgift. Størrelsen på en tinglysningsafgift afhænger af, hvad man ønsker at tinglyse, men i forbindelse med et realkreditlån skal man regne med at betale et fastsat beløb på 1.660 kroner samt 1,5 % af det totale lånte beløb i tinglysningsafgift. Tinglysningsafgift betales til staten.

    Hvis man som boligejer har finansieret sit boligkøb med et sælgerpantebrev, skal man være opmærksom på, at denne finansiering også skal oplyses til Tinglysningsretten, da tinglysningen viser over for en eventuel fremtidig køber af boligen, at der er gæld i ejendommen.

  • Tinglysningsafgift

    Hvis der er tale om boligkøb, skal boligen tinglyses. Derfor skal der betales tinglysningsafgift til staten. Denne afgift består både af en procentdel og en fast del. Procentdelen er 1,5 % af det lånte beløb, mens den faste del er 1.660 kr.

  • Udbetaling

    For at kunne låne penge til boligkøb forventes det, at man som minimum har til udbetalingen. Udbetalingen udgør normalt ca. 5 % af købesummen. Skal man låne til en bolig, som koster 1.500.000 kr., bør man altså have 75.000 kr. på opsparingen, som kan anvendes til udbetaling.

  • Valutakredit

    En valutakredit er en type lån, som bliver udbudt til låntagere på erhvervsmarkedet. Mere specifikt egner den sig særligt godt til de erhvervsdrivende, som enten handler eller opererer på markeder i udlandet, fordi en valutakredit gør det muligt for selvstændige at optage lån i forskellige typer valuta. Generelt giver en valutakredit en stor grad af fleksibilitet og økonomisk frihed, fordi man har nemt og hurtigt har adgang til andre valuta, når som helst man har brug for at gøre en handel. Derudover fastsætter man i fællesskab med sin bank, hvor stort en kredit – eller hvor stort et lån – man ønsker at have adgang til. Det er muligt at optage en valutakredit i langt de fleste valuta hos danske pengeinstitutter.

    Valutakredit skaber mange muligheder for erhvervsdrivende, men det er dog vigtigt at være opmærksom på den ulempe, der knytter sig til denne type lån. Når man optager en valutakredit, bør man tage højde for den valutarisiko, som hører med til lånet – en valutarisiko vil sige, at det beløb, som er blevet stillet til rådighed for låntager, også bliver betjent og betalt i overensstemmelse med den valgte valuta. Derfor kan låntagers skyldige beløb til pengeinstituttet ændre sig, hvis vedkommende vælger at indfri sit lån eller veksle sine valuta.  

  • Variabel rente

    Lånes der penge i banker eller realkreditinstitutter kan man ud over fastrente vælge variabel rente. Ved variabel rente kan renten variere gennem lånets løbetid, det vil sige, at den altså både kan stige eller falde. Der findes flere former for variabel rente, heriblandt er de mest kendte de såkaldte F1, F3 og F5 lån. Vælger man F1 betyder det, at renten tilpasses hvert år til en bestemt dato, vælger man F3 er det hvert tredje år og så fremdeles. Mellem hver rentetilpasning er renten fast.

  • Ydelse

    Ydelse er det beløb, som skal betales til hver termin. I ydelsen indgår både rente, bidrag og afdrag.